Hvad er en billedanalyse? Billedbeskrivelse kunst
Hvad er en billedanalyse?
En billedanalyse kombinerer beskrivelsen af et billede med undersøgelsen af dets komposition, indhold og historiske kontekst.
Hvilke billeder kan beskrives?
Man kan beskrive fotografier, malerier og grafiske værker. Gennem billedanalysen lærer man, hvilke træk der kendetegner et billede, og man kan bedre forstå, hvad kunstneren ønskede at udtrykke. Alt dette gennem billedets dynamik og virkning.
Billedanalyse af kunst – eksempel
Når man betragter et berømt kunstværk, bliver man ofte først overvældet og ved ikke præcis, hvor man skal begynde, men alle mennesker kan analysere billeder. Men hvordan begynder man:
Man begynder med billedbeskrivelsen af kunstværket og ser på, hvad der er afbildet. Hvad er centralt? Hvilke detaljer falder i øjnene? Titlen og kunstnerens navn spiller også en rolle, ligesom opståelsesåret.
Derefter ser man på billedets udformning. Hvilke farver er blevet brugt? Hvordan virker disse farver i kontrast? Hvordan anvendes lys og mørke i billedet? Hvilket materiale er blevet brugt? Afhængigt af billedet og den kulturelle kontekst kan farver vække forskellige associationer, for eksempel:
o Rød kan stå for fare, blod, kærlighed, lidenskab
o Blå for ro, stilhed, friskhed
o Grøn for natur og håb
o Gul kan stå for styrke, varme, lykke, misundelse
o Hvid kan stå for renhed, uskyld, fuldkommenhed
o Sort kan stå for sorg, indsnævring, afslutning
I næste skridt placerer man billedet i en billedform eller en anvendelsessammenhæng:
o Grafik
o Pressefoto
o Plakat
o Film
o Reklame
o Billedkunst
Samtidig kan man se, om der er en tekst til stede. Man kan også på dette punkt tolke, hvordan man vurderer det sete. Hvem er billedet rettet til? Hvad er værkets mening? Hvorfor blev det skabt? Hvordan kan datidens publikum have opfattet billedet, og hvordan virker det i dag?
I det videre forløb kan man beskrive kunstnerens hensigt og spørge sig selv, om værkets valgte titel er forståelig.
Slutningen omfatter en kort opsummering af de væsentligste træk. En egen fortolkning kan supplere den, men den bør støtte sig til konkrete observationer af billedet. Udsagn om kunstnerens hensigt skal forblive genkendelige som en fortolkning, medmindre der foreligger historiske beviser.
Generelle oplysninger:
Billedet „Horatiernes ed“ er et oliemaleri af Jacques-Louis David. Louvre-kataloget daterer værket til 1784; i 1785 blev det udstillet på Pariser-salonen. Maleriet er 3,30 m højt og 4,25 m bredt og tilhører samlingen på Louvre i Paris.
Billedbeskrivelse:
I maleriet er der ni personer, som kan opdeles i to personegrupper. På venstre side af maleriet ser man tre unge mænd
De strækker armene ud i ed og sætter hver især et ben frem.
Udstyret, som de unge mænd bærer, omfatter hjelme, kappe og dragt. Det er romersk krigsbeklædning. En af de unge mænd holder desuden et spyd, og alle tre har ansigterne løftet mod en ældre mand, som bærer en rød dragt med tre sværd i sin venstre udstrakte hånd. På højre side af billedet ser man tre kvinder og to børn i siddende stilling, som har et meget bekymret blik. To af kvinderne læner sig mod hinanden og forsøger at trøste hinanden, mens den tredje kvinde bøjer sig over børnene.
Kvindernes tøj består af en lang, bølgende dragt.
Tidsmæssig placering:
Tøjet og arkitekturen henviser til et antikt tema, selvom maleriet blev skabt i slutningen af det 18. århundrede. Ifølge en legende handler det om en kamp mellem de tre sønner af Horatius fra Rom og de tre curier fra Alba. Kampen tjente til at afslutte rivaliseringen mellem de to byer. På billedet ses de tre sønner af Horatius, som sværger til deres far, at sejre eller dø. Faderens løftede holdning kan tolkes som en højtidelig bekræftelse af eden.
De sørgende kvinder og børn danner en følelsesmæssig modpol til mændenes beslutsomme holdning.
Søjlerne og buerne minder om antik arkitektur. Det klart opdelte rum indrammer figurgrupperne.
Farve:
Farvevalget er overvejende afdæmpet: Okker- og bruntoner præger især rummet. Jo længere man ser ind i baggrunden, desto mørkere bliver farverne. Ser man på personernes tøj, ser man det i rød, blå og hvid. Billedet fremstår meget naturalistisk tegnet, men den røde tunika og den røde kappe springer især i øjnene. Den røde farve kan i dette tilfælde stå for aggressivitet og handlekraft. For kvinderne bærer svagere farver som rosa, gul eller hvid.
Lys:
Lysstrålen falder ind fra øverst til venstre; dette kan tydeligt ses på væggen i baggrunden. De to figurgrupper fremhæves tydeligt i forgrunden af det indfaldende lys. De skrå skygger fra de tre sønner tydeliggør lysets indfaldsretning. En religiøs betydning af lyset ville være en mulig fortolkning, ikke en sikker konklusion. I baggrunden er det meget mørkt, hvor det naturlige lys ikke længere trænger ind.
Krop og former:
Personernes kroppe er tydeligt adskilt fra hinanden. Fliserne er også tydeligt adskilt af deres linjer. Kun i baggrunden er væggen ikke entydigt synlig. Mændegruppens lige linjer virker markante, mens kvinderne er præget af blødere, rundere former. Alt i alt virker billedet stramt og fokuseret på det væsentlige.
Realitetsgrad:
Kroppene og materialerne virker stort set realistiske. Den strengt ordnede komposition fremstår samtidig som en iscenesat scenescene. Billedet skildrer en antik legende; det dokumenterer ikke en observeret begivenhed.