Farveblyant- og pasteltegninger for begyndere
Hvordan kender man farveblyantstegninger?
Farveblyantstegning minder lidt om pastelmaling, når det gælder farvepåføringen. Pastelkridt kan dog i modsætning til farveblyanter nemt tværes ud, men giver ikke lige så fine farvepåføringer som farveblyanten. Som regel skraveres farveblyantstegningen; derved bliver papirets struktur synlig, og den typiske farveblyantstegning opstår.
Farveblyant – præcist med spidsen
Man kan dog også tegne præcist med farveblyantens spids, så tegningen ser malet ud. Med vandopløselige akvarelblyanter kan man også dække store flader. Farveblyantstegninger bruges især til illustrationer inden for grafisk design, men også som blandteknik med akvarelfarver.
Det vigtigste værktøj til farveblyantportrætter
Det vigtigste værktøj til et farveblyantportræt eller en tegning er naturligvis farveblyanter. Farveblyanter opdeles i kunstner- og studiekvalitet. Blyanter af høj kvalitet til kunstnere og grafikere kendetegnes ved deres høje indhold af farvepigmenter, som giver kraftige, intense farver. Selvom blyanterne er forholdsvis bløde, gør de det stadig muligt at tegne præcist.
Farveblyant – dyretegninger
På dyretegninger kan man gengive selv små detaljer eller enkelte hår, fordi farveblyanter kan spidses. Det er dog lidt mere tidskrævende at farvelægge store flader med farveblyanter; her bruger man skraveringsteknikken til farveblyantstegning.
Abstrakte farveblyantstegninger med farveblyanter
Med farveblyanter kan man lave abstrakte farveblyantstegninger eller farverige tegninger af dyr med farveblyant.
Farveblyantportræt – der findes mange teknikker
Der findes mange teknikker, for eksempel skravering. Skraveringer i farveblyantstegninger er systematisk placerede streger, som som regel tegnes ret løst fra håndleddet. Stregtykkelsen og afstanden mellem stregerne afgør, hvor lys fladen bliver, og kan varieres. Effekten kan desuden styres ved hjælp af flere lag skravering oven på hinanden.
Selvom fladen består af enkelte streger, opfatter øjet dem som en samlet flade. En sort skravering på for eksempel hvidt papir giver indtryk af en grå flade. De mest almindelige skraveringstyper er parallelskravering, krydsskravering og hurtigskravering. Ved parallelskravering tegnes stregerne i én retning og parallelt med hinanden. Mange farveblyanter kan desuden tones sammen, så man ikke længere kan se linjerne.
Hvad er pastelmaling helt præcist?
Typisk maler man med pastelkridt på forholdsvis groft papir eller ofte håndgjort papir. Man bruger groft papir, fordi der ved pastelmaling påføres fint farvestøv på papiret, som hæfter bedre på ru papir og samtidig er let at tvære ud og blande med andre farver.
Fremstilling af pastelkridt
Ved fremstilling af pastelkridt tilsættes pigmenterne bindemidler, så de kan presses til blyantform. Blandt andet anvendes kaolin, harpiks og andre stoffer som bindemidler. Nutidens producenter oplyser ikke den præcise sammensætning af bindemidlerne. I hvert fald blev der tidligere også tilsat havreslim, lim, gelatine, gummi arabicum, tragantgummi, emulsioner, sæbevand eller skummetmælk, honning og kandissukker til kridtene
Pigmenterne hæfter meget dårligt på papiret, og det er også grunden til, at pastelbilleder er meget følsomme.
Pastelmaling hos Sketchus
Farverne påføres i støvede lag og tværes ud med fingrene eller særlige pensler. For at farven overhovedet kan hæfte, skal underlaget være ru. Ofte anvendes håndgjort papir, der er udviklet specielt til denne metode, Canson- og Ingres-papir, Sansfix-pastelpapir eller passepartoutkarton, håndlavet naturpapir eller papir med velouroverflade. Papirerne fås i forskellige farver, da underlagets farve påvirker billedets virkning under pastelmaling.
Pastelfarver kan blandes rigtig godt på papiret
På den måde kan man påføre blide farveovergange og selvblandede farvenuancer. Hvis pigmentlaget er for kraftigt, hæfter de efterfølgende farvelag dårligere. Derfor lægges flere farvelag kun let oven på hinanden. For at sikre, at pigmenterne hæfter på underlaget, behandles pastelbilleder med et fikseringsmiddel, som også kan fremstilles på egen hånd. Fikseringen foretages, når et pastelbillede er færdigt, eller efter enkelte arbejdstrin med lagvis farvepåføring. Selv med brug af fikseringsmiddel er billederne meget følsomme og indrammes derfor ofte bag glas for at undgå berøring af overfladen.
Pastelteknik
Det vigtigste redskab, når man maler med pastelkridt, er fingrene eller en papirstomp. Med fingeren tværes farverne ud og blandes med hinanden. Ud over at skabe bløde overgange gør pastelteknikken det også muligt at påføre farven i tykke lag (impasto) og at drysse farve på ved hjælp af en paletkniv. Pastelmaling bruges oftest sammen med andre farver og teknikker, såsom tempera, gouache eller akrylfarver.
Bestil farveblyantstegning og pasteltegning online hos Sketchus
Dit farveblyantsportræt bliver tegnet i hånden. Ved nye, individuelle portrætbestillinger er en forhåndsvisning inkluderet uden ekstra omkostninger, efter portrættet er færdigt og inden afsendelse.